Udsigterne for lagerudvikling i 2026
Det danske marked for lager- og logistikbyggeri står foran en afgørende udviklingsfase. Drevet af e-handelens vækst, øget efterspørgsel efter hurtig distribution og et stigende fokus på bæredygtige løsninger, opstår der både nye muligheder og markante udfordringer.
Selvom Danmark råder over en af Nordeuropas mest effektive transportinfrastrukturer, bliver udbuddet af byggeegnet jord til nye lagerfaciliteter stadig mere begrænset – især i Hovedstadsområdet. Kombinationen af havnefaciliteter som Aarhus Havn og de store motorveje E20 og E45 tiltrækker fortsat investorer og udviklere, men planlægningskrav, miljøregler og konkurrence om erhvervsarealer gør det vanskeligt at finde attraktive grunde.
Drivkræfter bag efterspørgslen på lagerjord
Flere faktorer bidrager til den stigende efterspørgsel efter lagerjord i Danmark:
- E-handelens vækst: Webshops og logistikvirksomheder udvider deres distributionsnetværk for at imødekomme forventningen om hurtigere levering.
- Grøn logistik: Virksomheder søger energieffektive bygninger med lavere CO₂-aftryk, i tråd med Danmarks klimamål.
- Strategisk infrastruktur: Logistikknudepunkter som Fredericia Transportcenter og Greater Copenhagen Logistics Cluster styrker Danmarks position som nordisk logistikland.
Ifølge Dansk Industri er priserne på erhvervsjord steget med over 20 % de seneste to år, og lejeniveauet for moderne lagerbygninger følger samme tendens. Derfor bliver langtidsleje en central strategi for virksomheder, der ønsker at sikre stabile omkostninger frem mod 2026.
Tilgængelighed og regionale hotspots
Hovedstadsområdet
Efterspørgslen efter lagerlokaler og logistikanlæg er størst i og omkring København. Men udbuddet af jord er begrænset på grund af tæt byudvikling, høje ejendomsværdier og restriktive lokalplaner. Kommunerne prioriterer ofte blandet byudvikling, hvilket presser lageraktører ud mod byens periferi – eksempelvis Høje-Taastrup og Køge – hvor der stadig findes egnede erhvervsarealer.
Trekantområdet og Jylland
Trekantområdet omkring Kolding, Fredericia og Vejle fungerer fortsat som Danmarks logistiske centrum. Regionen har direkte adgang til E20 og flere havne, hvilket giver lave transportomkostninger og attraktive lejepriser. Flere udviklere satser her på nye lagerbyggerier for at imødekomme både nationale og internationale distributionsbehov.
Sekundære markeder
Byer som Horsens, Aalborg og Herning oplever stigende aktivitet. Kommunerne udpeger nye erhvervszoner med fokus på fleksible planrammer og infrastruktur. Disse områder appellerer især til små og mellemstore virksomheder, som foretrækker at leje frem for at eje deres erhvervsejendom.
Planlovgivning og rammer for arealanvendelse
Lagerbyggeri i Danmark reguleres af kommunale lokalplaner og nationale retningslinjer fastlagt af Erhvervsstyrelsen. Tildeling af erhvervsjord afhænger af miljøgodkendelser, energistandarder og overordnede udviklingsplaner.
Væsentlige faktorer, der påvirker planlægning og projektgodkendelse:
- Krav om energieffektive og CO₂-neutrale bygninger
- Nærhed til transportkorridorer og offentlig infrastruktur
- Adgang til forsyning (el, vand, bredbånd)
- Eventuelle jordforureninger og miljøhensyn
Kommunerne lægger i stigende grad vægt på bæredygtighed, hvilket betyder, at nye lagerprojekter ofte skal inkludere solceller, varmegenvinding og grønne udearealer.
Leje- og investeringsudsigter for 2026
For virksomheder er leje den mest attraktive løsning i et marked præget af stigende byggepriser og begrænset jord. Investorer fokuserer på build-to-lease-projekter, som sikrer stabile afkast over længere tid.
Digitale ejendomsportaler som Lokalebasen.dk, Ejendomstorvet.dk og EDC Erhverv spiller en central rolle i formidlingen af ledige lagerlokaler og erhvervsejendomme.
|
Region |
Gennemsnitlig leje (DKK/m²/år) |
Tilgængelighed |
Styrke |
|
|
|
|
|
|
Hovedstadsområdet |
950–1.100 |
Lav |
Nærhed til marked og transport |
|
Trekantområdet |
700–850 |
Middel |
Central beliggenhed og gode transportforbindelser |
|
Nordjylland |
600–750 |
Høj |
Lavere jordpriser og adgang til havnefaciliteter |
Efterspørgslen efter energieffektive og moderne logistikbygninger presser fortsat lejeniveauerne opad. For lejere anbefales det at indgå langsigtede aftaler i god tid for at sikre attraktive vilkår.
Strategiske overvejelser for lejere og investorer
Udvælgelseskriterier
Når virksomheder vurderer mulige lokationer til lagerbyggeri eller -leje, fokuseres der typisk på:
- Transportinfrastruktur og adgang til havn eller motorvej
- Miljøcertificeringer (DGNB, BREEAM)
- Muligheder for automatisering og digital drift
- Fleksibilitet i lejekontrakter og mulighed for udvidelse
Nye tendenser
Markedet bevæger sig mod fleretagers lagre og mindre bynære distributionscentre, især omkring København og Aarhus. I Jylland ses samtidig vækst i store, energieffektive logistikparker, ofte drevet af vedvarende energi og høj ESG-standard.
Konklusion – Balancen mellem efterspørgsel og arealmangel
I 2026 står det danske lagermarked over for en skarp balance mellem stigende efterspørgsel og begrænset jordudbud. Hovedstadsområdet vil fortsat opleve kapacitetspres, mens Trekantområdet og Nordjylland tilbyder de bedste vækstmuligheder for nybyggeri og udlejning.
Virksomheder og investorer, der tidligt indgår samarbejde med udviklere og sikrer bæredygtige løsninger, vil stå stærkest. På et marked præget af konkurrence og grøn omstilling bliver strategisk placerede lagerlejemål afgørende for en effektiv og fremtidssikret logistik.